Jenny Sweater
Jenny Sweater
Jenny Sweater
Jenny Sweater
Jenny Sweater
Jenny Sweater
Jenny Sweater
Petiteknit

Jenny Sweater

Normalpris 50,00 kr 0,00 kr Stykpris pr.
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Jenny Sweater strikkes rundt nedefra og op i smockstrik med raglanindtagninger. Krop og ærmer strikkes hver for sig, hvorefter de samles på samme rundpind, og bærestykket strikkes. Halsen strikkes frem og tilbage på pinden, og halsudskæringen formes, idet der løbende aflukkes masker. Halskanten strikkes på til sidst ud fra opsamlede masker.

Strik en prøvelap for at tjekke din strikkefasthed, inden du går i gang.

Størrelsesguide

Jenny Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 19 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 19 cm. Hvis du ligger mellem to størrelser, anbefales det at vælge den mindste størrelse, idet smockstrik vil vokse lidt i brug.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

Overvidde: 104 (109) 114 (119) 129 (139) 149 (158) cm

Længde: 61 (62) 63 (63) 65 (67) 69 (70) cm målt midt bag inklusive halskant

Strikkefasthed: Smockstrikmønster: 30-31 masker x 25-26 pinde på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Ribstrik (2 r, 1 vr): 25 masker x 27 pinde på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm og 4 mm (40, 60, 80 og 100 eller 120 cm); strømpepinde 3,5 mm og 4 mm (hvis ærmerne ikke strikkes med Magic Loop-teknik)

Materialer: 400 (400-500) 500 (500) 500 (500-600) 600 (600) g Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi (100 g = 400 m) strikket sammen med 175 (175-200) 200 (200-225) 225 (250) 250-275 (275) g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m) 

Alternativ garnvalg: Hjelholts Pelsuld kan erstattes med Sunday fra Sandnes, Merino fra Knitting For Olive eller Wild & Soft. Bemærk dog der kan være en mindre forskel i løbelængden. Skriv endelig hvis du har brug for hjælp til at sikre den rigtige mængde til din størrelse.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5).

 


Del dette produkt